• +45 6061 0077

Microsoft Word kursus - moderne dokumenter

Microsoft Word kursus

Rigtig mange brugere udnytter slet ikke de mange muligheder og funktioner, der findes i Microsoft Word. På dette kursus skal der arbejdes med nogle af de værktøjer der gør, at man kan opsætte moderne dokumenter med et professionelt udseende, styre store dokumenter og rapporter, lave brochurer og foldere m.m.

Programmet indeholder et væld af funktioner, der giver brugeren mulighed for at give dokumentet præcis det udseende, der ønskes. Ja, faktisk er Word efterhånden blevet så avanceret, at man, et langt stykke hen ad vejen, kan sætte dokumenter op på stort set samme grafiske måder, som man ellers finder i professionelle layout programmer som f.eks. Adobe InDesign.

Microsoft Word Kursus Moderne dokumenter - Beskrivelse.

OPSÆTNING AF WORD
Tips & Tricks til opsætning af Word, så man udnytter programmet mest muligt og får det personificeret, så man kan løse sine arbejdsopgaver bedst og mest effektivt.

TYPOGRAFIER
Det er let at styre formatering i Word ved at bruge Typografier, og det er derfor vigtigt, at kunne forstå og håndtere alle detaljer. Vi arbejder med alle de avancerede muligheder, der er for at styre skriftformatering og opstillinger, og hvordan man opretter sine egne typografier.

DOKUMENTFORMATERING
Hvis man fremstiller flere forskellige typer dokumenter med hver sit individuelle design, er det let at sætte i system i Word. Det betyder, at man udelukkende skal koncentrere sig om indholdet i dokumentet, mens Word selv klarer den grafiske opsætning - blot ved nogle få klik med musen.

BILLEDER, GRAFIK OG VIDEO
Du lærer at bruge, tilpasse og redigere billeder i Word. Du lærer også at få billeder, grafik og tekst til at tilpasse sig hinanden, så du kan placere billederne præcis dér hvor du ønsker, og få teksten til at tilpasse sig billedets placering. Og Word kan et langt stykke hjælpe dig med at redigere billederne – også selvom du ikke har forstand på digitale billeder. Du lærer også at indsætte video i Word, så du kan supplere din skrevne information med levende billeder.

TABELLER
Engang var det svært at arbejde med tabeller i Word – det er det ikke længere. Du lærer at oprette, designe og layoute flotte tabeller – direkte i Word.

FORMULARER
De fleste kender formularer, som man udfylder online på nettet. De kan også laves i Word, så brugerne kun kan skrive i formularfelterne, mens resten af dokumentet er låst. Du lærer hvordan man sætter dem op og bruger dem.

INDHOLDSFORTEGNELSE
På kurset vil der blive arbejdet med Indholdsfortegnelser, Billedtekst og Fodnoter. Samt hvordan du indsætter henvisninger i dokumentet, med automatisk opdatering.

SEKTIONER
Du lærer at oprette og styre sektioner, så du kan udforme dele af et dokument uden det påvirker resten af dokumentet. På den måde kan man ændre margen på nogle sider, lægge nogle sider ned, lave ændringer i sidehoved og sidefod på udvalgte sider m.m.m.